På onsdag (12. oktober) kan du se filmen "Blodsøstre" på DR2 klokken
23.00.
Den handler om to tveæggede søstre, der er stærkt knyttet til
hinanden på grund af en traumatisk oplevelse i barndommen, og hvis
symbiotiske forhold nu udfordres af forskellige begivenheder, nu hvor de
er blevet næsten voksne. Filmen følger pigerne over fire år, de meget
definerende år for enhver.
Jeg fik lov at samtale med Malin Andersson, som er instruktør på filmen, efter den danske premiere, der fandt
sted forleden i Grand Teatret i København. Hun fortalte, at hun havde
mødt pigerne, da hun tilfældigvis havde været ude på deres skole for at
holde et foredrag om identitet, og da lagt mærke til deres meget
symbiotiske forhold. Da Malin selv er søster til tveæggede tvillinger og
har andre tvillinger i familien, blev hun særligt interesseret i
pigernes traumatiske historie, og fik lov at følge dem i forskellige
tidsmæssige nedslag i deres liv.
Den historie, der fortælles,
handler set med tvillingeøjne meget om frigørelsen fra den anden
tvilling,om det stærke bånd, der kan være mellem tvillinger, om
styrkeforhold der bølger frem og tilbage, og om to meget stærke piger.
De er børn af politiske flygtninge fra Adserbajdsjan og kom til Sverige,
fordi forældrene var politisk aktive. netop af samme årsag blev de to
piger bortført i 10 måneder, da de kun var 9 år og misbrugt og
mishandlet af forældrenes politiske modstandere. Deres tvillingeskab har
hjulpet dem gennem den traumatiske oplevelse, men også mærket både dem
og deres tvillingeskab for livet.
De har lovet hinanden evigt troskab, og at ingen skal bestemme over dem nogen sinde. Løftet hjælper især den ene med at komme igennem udfordringer i et tidligt ægteskab.
Foto Erik Schultz
Bemærk, at filmens danskecoproducer er den oskarnominerede Signe Byrge Sørensen fra Final Cut for Real
søndag den 9. oktober 2016
mandag den 3. oktober 2016
Invitation til premiere på dokumentarfilmen BLODSØSTRE 4. oktober
Invitation til premiere
på Malin Anderssons dokumentarfilm BLODSØSTRE
Grand Teatret tirsdag d. 4. oktober klokken 21:30.
Bestil gratis billet via dette link – max 2 per bestilling:
Efter premieren er der samtale
mellem filmens instruktør Malin Andersson
og journalist Abelone Glahn forfatter
og blogger om tvillinger.
BLODSØSTRE er en film om søsterskab. Det er en tæt visuel
dokumentarfilm, der beskriver det indbyrdes forhold og den ubetingede kærlighed
mellem Julia og Johanna to tvillingesøstre fra Malmø. Filmen er historien om en
meget stærk søstersymbiose, der uundgåeligt brydes, når voksenalderen står for
døren. Om det svære ved at blive adskilt – om at finde sig selv – om piger
fulde af utrolig styrke ... og kærlighed, der aldrig ender.
Produceret af Malin Andersson Film & FINAL CUT FOR REAL
Vi glæder os til at se jer
mandag den 6. juni 2016
Efterlysning: Enæggede kvinder i 30'erne og i 60'erne
Enæggede kvinder i 30'erne og i 60'erne til artikel i Hendes Verden:
Journalisten Karen Greve fortæller følgende om de tvillinger, hun leder efter:
"Præmissen i historien er en hypotese om, at vi ser anderledes på tvillinger i dag end tidligere - dels fordi vi generelt ser anderledes på børn og børneopdragelse, men måske også fordi der er kommet flere tvillinger til. Det er måske ikke helt så særligt mere. Jeg vil gerne fortælle den historie gennem tre tvillingepar i forskellige aldre - og jeg har fundet det ene par, som er et par teenagepiger på 14 år.
Jeg vil gerne have kvindelige tvillinger (enæggede) i 30’erne og i 60’erne. Hvert par skal fortælle, hvilke fordele og ulemper de har oplevet ved at være tvillinger. Barndomserindringer og voksne erfaringer. Det er vigtigt, at de tør fortælle om både de positive og negative konsekvenser.
Alle par skal stille op til foto. Interview tager omkring en time pr. par og skal kunne arrangere i løbet af de næste par uger - helst på Sjælland."

Kontakt Karen Greve
fra Storybusiness direkte:
KAREN GREVE - JOURNALIST, CAND.MAG.
TEL. +45 2395 3029 - mail@storybusiness.dk
KAREN GREVE - JOURNALIST, CAND.MAG.
TEL. +45 2395 3029 - mail@storybusiness.dk
tirsdag den 1. marts 2016
Efterlysning: SULTNE TEENAGE-tvillingedrenge søges til DR3 program
DR3 mangler tvillingedrenge (helst enæggede eller meget lig hinanden) i teenageårene til ny serie om adfærden hos det misforståede dyr, Teenagedyret.
I en ny serie sætter DR3 teenageren foran kameraet og undersøger, hvad de egentlig laver, og hvorfor de gør, som de gør.
Serien er sat op ligesom de velkendte dyredokumentarer fra BBC og har en hjertelig og let humoristisk tilgang til teenagerens adfærd og liv.
Helt specifikt søger vi et sæt tvillinger, som er i 16-18 år alderen, unge mænd og gerne høje. Og vigtigst af alt, SULTNE om eftermiddagen og gode til at tømme køleskabet.
Vi skal hjem i teenagernes eget hjem og se, hvordan de tømmer køleskabet efter en dag i skolen, inden at forældrene kommer hjem.
Det vil være en scene skudt i superslow og æstetisk flot, men uden nogen form for udtalelser fra teenageren.
Der er ikke løn for deltagelse. Vi foretrækker at optage i Storkøbenhavn, men resten af landet er ikke udelukket.
Har man lyst til at deltage, eller melde sine grovædende drenge, kan man skrive på teenagedyret@dr.dk
mandag den 25. januar 2016
Efterlysning: Enæggede tvillinger M/K +45 til DRs Sundhedsmagasin søges!
EFTERLYSNING:
Til Sundhedsmagasinet på DR leder vi efter enæggede tvillinger M/K over 45 år.
Programmet handler om aldring – og da et meget anerkendt dansk aldringsstudie baserer sig på studier af enæggede tvillinger, vil vi mægtig gerne i kontakt med nogen, der har mulighed for at være med.
Optagelserne vil tage ca 3 timer, det vil være en af disse dage: 4. 5. 8. 9. eller 10. februar – I må gerne bo i hele landet, og vi kommer til Jer.
Vi vil gerne lave optagelser hjemme hos Jer – interview og billeder af aktiviteter, som I gør i Jeres dagligdag.
Interviewet vil handle om, hvordan I er ældet forskelligt – fik I rynker på samme tid, fik den ene gråt hår først, eller følges I ad? Hvordan er Jeres livsstil? – Ryger I den samme mængde cigaretter, spiser den samme type mad og dyrker den samme mængde sport – eller hvor adskiller I Jer livsstilmæssigt?

Værterne på programmet er Peter Geisling og Lillian Gjerulf Kretz.
Ring mig gerne op, hvis der er nogen spørgsmål, eller hvis du har lyst til at være med.
Ring mig gerne op, hvis der er nogen spørgsmål, eller hvis du har lyst til at være med.
Vh Sally Hamilton, journalist Sundhedsmagasinet sal@dr.dk tel 28546014
onsdag den 21. oktober 2015
Efterlysning: Østjyske tvillingedrenge ca 9 mdr til TV - Dicte- serien
Østjylland: Tvillingedrenge, ca. 9 måneder, søges til 3. sæson af tv-serien Dicte (TV 2)
Vi søger to tvillingedrenge på ca. 9 måneder, og om de er Enæggede eller tveæggede, er underordnet.
Optagelserne finder sted i Østjylland.
Vi søger derfor to tvillingedrenge, der bor i Jylland – hvis muligt, helst i Østjylland.
Optagedagene er endnu ikke på plads, men det vil dreje sig om i alt cirka 10 dage, i perioden fra
d. 26. oktober 2015 – 21. april 2016.
Honorar gives.
Kender du nogle, vil castingbureuaet meget gerne have følgende oplysninger:
Navne
Fødselsdato
Helt nye billeder af børnene
Kontaktinformation på én af forældrene
Adresse
Send info til:
LB.statist@gmail.com
Nærmere info: Tlf. : 30 42 44 17
Skriv til : Lotte Bundgaard
Statistkoordinator/caster-assistent på Dicte

onsdag den 12. august 2015
Endelig tveæggede tvillinger i DRTV
Temalørdagen falder i tre dele, og mest opmærksomhed bør den sidste del have:
Den er danskproduceret i modsætning til de to andre dele.
Den er ny, også i modsætning til de andre to dele, som er genudsendelser.
Og den indeholder for en gangs skyld et dybt relevant indslag om, hvordan tveæggede tvillinger i dette tilfælde dreng/pige kombinationen, kan eller skal vælge, om de skal starte i skolen samtidig, og om de skal gå sammen eller hver for sig.
Psykolog Lene Dam Pedersen, (der til daglig bl.a. sidder i Tvillinger.coms spørgepanel og svarer på spørgsmål fra tvillingeforældre), medvirker og følger en familie fra Nordjylland, hvis to børn Linus og Laura skal i skole.
Som I kan se af det foregående indlæg, efterlyste produktionsselskabet i begyndelsen enæggede tvillinger til programmet. Det er en stor glæde, at produktionsselskabet i stedet har valgt at vise et sæt tveæggede. Efter min overbevisning indeholder skolesøgende tveæggede lige så mange spændende dilemmaer, som enæggede, ja måske endda flere. Jeg ved ikke, hvad der har gjort udslaget, men takker produktionsselskabet for at være lyttende overfor det faktum, at også tveæggede er Rigtige Tvillinger!!!
Særpræget prioritering af vigtigt stof
Det kan imidlertid undre mig undre såre, at DR2 vælger at prioritere det nyproducerede og i mine øjne mere nuancerede til slut, og at de sender sidste afsnit så sent, at de fleste tvillingeforældre er gået i seng. Jeg håber, DR2 lægger netop den udsendelsesdel ud på nettet, så man kan se den efterfølgende på et mere passende tidspunkt.
Det kan efterhånden undre mindre, men er virkelig ærgerligt, at vi igen skal se på to fremmedproducerede udsendelser, som atter fokuserer på enæggede tvillinger:
Endnu engang spektakulære enæggede
Tvillinger gøres til spektakulære, synkrone særlinge i det ene stereotype udgave efter den anden, når der fokuseres på enæggede, og det gør der som regel altid i medierne! De tveæggede regnes ikke for "rigtige tvillinger", og kombinationen dreng/pige bliver lige frem kaldt "de usynlige tvillinger".
Men tvillinger er i virkeligheden lige så mangfoldige som alle andre mennesker, og proportionerne forsvinder fuldkommen i denne fascination af det identiske: Det er kun hver tredje tvillingepar, der er enæggede. Hovedparten af tvillinger er tveæggede og ligner ikke hinanden mere end søskende.
Usund fascination
Fascinationen af tvillinger er naturlig, og jeg deler den selv, men den er usund, når den fastholder tvillinger i rollerne. Jo længere man kun fokuserer på tvillingers lighed, jo sværere vil det være for dem at stå på egne ben og vide, at hver deres evner og personligheder er værdifulde. I værste fald kan det medføre, at tvillinger kun tror, de er noget, når de er sammen med den anden. At de kun er værd at være sammen med, hvis de er der begge to.
Tveæggede er lige så fantastiske
Jo mere tvillingerne – også de voksne - ligner hinanden, jo mere absurde bliver omgivelsernes forsøg på at finde forskelle. Tit medfører det, at tvillingerne tildeles parvise egenskaber, i stedet for at folk gjorde sig den anstrengelse at lære hver enkelts navn og særkende at kende. Den sjove-den triste, den kloge – den dumme, den smukke – den grimme, ja ligefrem den gode og den onde, den mørke side, den lyse side. Benævnelserne hænger ved livslangt, og forstærker sig selv. Og det mærkelige er, at tveæggede tvillinger af samme køn er de mest udsatte for disse parvise etiketter.
For tvillinger, der ikke kan døje medtvillingen er det også et stort problem – det er simpelthen ikke accepteret, at tvillinger ikke kan enes. Det er tabu at snakke om, og så meget desto mere smertefuldt må det være for tvillinger at være uenige, når alle omkring dem forventer det modsatte.
Der er også et hav af tvillinger, der hverken bor sammen, taler sammen eller tænker samtidigt. Det er bare ikke sjovt at høre om eller at se på TV.
Min opfordring til samtlige TVstationer, verden over, men lad os bare starte i Danmark, er, at der bliver produceret en , bare een, udsendelse, der handler om det forunderlige i tveæggede tvillinger, om hvordan forskning i tveæggede tvillinger har haft stor betydning, og om deres meget meget stærke bånd.
Og hvis der kan produceres to udsendelser, ville det være dejligt, at vi også hørte om alle de tabuer der er omkring tvillinger, alt det, der ikke lever op til den mytiske, det spændende, det som altid handler om, hvorvidt den ene kan mærke, at den anden kommer til skade, og om hvor meget eller hvor lidt de forveksles med deres dobbeltgænger.
Der er ingen grund til, at tveæggede tvillinger, som er flest, negligeres, bare fordi det giver flere seere at vise de enæggede. og det ville være befriende at høre om andet end telepatiske tilfældigheder og tvillinger, der dukker op i det samme tøj til en fest uden at have aftalt det.
Temalørdag på DR2 om tvillinger 15. august 2015:
DR2 Tema: tvillingesøstrene kl. 20-21
DR2 Tema: enæggede tvillinger kl. 21-21.35
DR2 Tema: tvillinger kl 21.35-22.30
Abonner på:
Opslag (Atom)