Viser opslag med etiketten tvillingetips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tvillingetips. Vis alle opslag

torsdag den 28. juni 2012

Læs gratis et uddrag af Tvillingetips-bogen



Så er der guf for læsere: Jeg har lagt et uddrag af bogen "Tvillingetips - fra tvillingeforældre til tvillingeforældre" ud på nettet til gratis gennemlæsning.
Find uddraget af Tvillingetips her

lørdag den 2. juni 2012

Nu er Tvillingetips udkommet!


Så er den her!!Fragtmanden kom i går, og min mand og jeg har foreløbig brugt formiddagen på at pakke til alle jer, der har forudbestilt bogen, men er langt fra færdig. Jeg vil tro, at I, der har forudbestilt, får bogen i starten af ugen., som vi går ind i på mandag.
Bogen kommer i boghandlerne om ca.10-14 dage, men indtil da kan man sagtens købe bogen via tvillinger.com:

Tvillingetips - fra tvillingeforældre til tvillingeforældre
Flere end 220 velafprøvede råd!!! med forord mm af Abelone Glahn, tvillingemor og initiativtager

Pris 159.- kroner inkl. moms
Forsendelse med B-post 30 kroner
i alt 189.- kroner inklusiv moms
Køb her


Læs mere om bogen her:

Hvem står bag?
Den danske tvillingehjemmeside
tvillinger.com og Forlaget Amedia står bag udgivelsen af disse bøger, som er "crowdsourcet", det vil sige skabt ved hjælp af mange bidrag fra de direkte involverede.
TAK til alle jer, der har bidraget!

søndag den 8. januar 2012

Så er vi på Amalienborg med bogen

Så er vi på vej med en dejlig bog til Kronprinsparret - Albert, mig - Abelone, Valdemar, Rasmus, Lise Nyrop og Magnus



Tillykke til Kronprinsparret med Josephines og Vincents fødselsdag, fra danske tvillingefamilier til den royale tvillingefamilie!


lørdag den 7. januar 2012

Så er bogen kommet ! Den er superflot, tak alle sammen!!

Kære alle tvillingeforældre, der har bidraget til den smukke bog, som nu afleveres til kronprinsparret, så de også får en fødselsdagsgave, når tvillingerne Prinsesse Josephine og Prins Vincent i morgen, søndag den 8,. januar fylder 1 år.
I kan tænke jer min glæde, da bogen kom fra bogtrykkeren Degn Grafisk i Nordjylland.
Siden jeg oprettede tvillinger.com, har jeg samlet tips og råd fra tvillingeforældre.
Det tog fart, da jeg systematiserede indsamlingen på internettet, fordi jeg søgte og fik midler fra Journalistforbundets Ophavsretsfond helt tilbage i 2006 til at programmere hjemmesiden tvillingetips.dk  som en anden tvillingemor, Lise Nyrop byggede for mig.

Der er langt fra 2006 til 2012, men sådan går det, når det er noget, der skal laves i fritiden.

TUSIND TAK til alle tvillingeforældre, der har bidraget.

Her er forsiden. Det er kun særudgaven, der har denne forside.



Det er vigtige råd, der er givet videre her - i første omgang i en særudgave til kronprinsparret, men i næste omgang en bog til alle - den kommer i løbet af foråret, kommer ved forudbestilling til at koste 149.- kroner plus forsendelse og kan forudbestilles her



Her kigger mine to tvillinger med i bogen. Det er Valdemar til venstre og Albert til højre.

onsdag den 4. januar 2012

Ny tvillingebog til kronprinsparret fra danske tvillingeforældre

 Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre
-    en særudgave til Kronprinsparret gives søndag den 8. januar

Flere end 220 dybtfølte råd til kronprinsparret om tvillinger er nu samlet i én bog fra tvillingeforældre til tvillingeforældre. Bogen er tænkt til at blive åbnet på Amalienborg søndag den 8. januar på prins Vincent og prinsesse Josephines et års fødselsdag.
Bag bogen står tvillingemødrene Abelone Glahn og Lise Nyrop, der i en lang periode har indsamlet rådene fra danske tvillingeforældre via hjemmesiden http://www.tvillingetips.dk/. Alle rådene – en stor del også med illustrative fotos fra virkelige situationer - er samlet i 31 kategorier, der dækker fra blandt andet stereoamning, søvn og søskende til identitetsdannelse, om at dele sol og vind lige og om at rejse med tvillinger.
Særligt afsnittene om synkronisering af tvillingerne og afsnittet om, hvorvidt man skal skille tvillinger eller holde dem sammen i børnehave og skole får mange ord med på vejen.



-    Der findes ikke én endegyldig sandhed om, hvordan tvillinger skal behandles. Hvert tvillingepar har sin særegenhed, der skal respekteres. Derfor modsiger rådene indbyrdes måske en gang imellem hinanden, men det viser bare, at man skal vurdere situationen ud fra lige præcis sit eget tvillingepar efter at have hørt andres erfaringer, siger initiativtageren Abelone Glahn, der selv er mor til et par enæggede drenge på 21 år.

Hun har igennem 12 år drevet den informative hjemmeside www.tvillinger.com og fik ideen til tipsbogen, da hun på en rejse så en tvillingefar, der havde opfundet en snedig løsning på at transportere en større søskende på et skateboard fastgjort til en tvillingebarnevogn.
- Da jeg kom hjem, kontaktede jeg Lise Nyrop, der også er mor til tvillinger (på 11 år) og som derefter programmerede hjemmesiden www.tvillingetips.dk, hvor alle (stadig) kan bidrage med tips og råd.

Bogen til kronprinsparret er en særudgave med en forside tegnet af tvillingerne Valdemar og Albert Glahn-Abrahamsen. Særudgaven med forord til Kronprinsparret gives til de royale tvillingeforældre i ét eksemplar. I løbet af foråret 2012 udkommer bogen i en anden udgave til alle danske tvillingeforældre. I april præsenteres bogen og dens tilblivelse i øvrigt på en international kongres for tvillingeforskning.

-    Bogen er en guldgrube af selverfarede, nyttige råd, som alle sammen er relateret til denne særegne situation at få to børn på samme tid. Meget rørende har det været at mange skriver: glæd dig, nyd det, vær stolt - det er en fantastisk gave at få tvillinger, siger Abelone Glahn, der takker alle de mange bidragydere for deres generøse indlæg.

En særlig tak til bidragyderne og sponsorerne:
Bogens opsætning og grafiske design er sponseret af Kirsten Sonne, Tegnestuen Baghus.
Bogens tryk er sponseret af Henrik Degn, http://www.degngrafisk.dk/
Tvillingemoderen og journalisten Lotte Kirkeby Hansen har læst korrektur.http://www.lottekirkebyhansen.com/

Se mere på http://www.tvillingetips.dk/
Bogen udkommer på forlaget Amedia.

fredag den 14. januar 2011

- De er næsten synkroniserede, jubler kronprinsesse Mary

- De  er næsten synkroniserede, sagde kronprinsesse Mary , da hun for nogle minutter siden tjekkede ud fra Rigshospitalet med de seks dage gamle tvillinger.
Det er godt gået Mary, på så kort tid. Bravo.
- Temperamenterne er forskellige, sagde hun også, og fortalte, at de godt vidste allerede, hvad børnene skulle hedde.

Vi ønsker tilykke herfra, og beder kronprinsparret om at huske på Christian og Isabella i denne første tid. De store kan nemt komme i klemme, når hele verdens øjne hviler på de nyfødte.
Husk at du stadig kan nå at give dit råd med til Frederik og Mary på http://www.tvillingetips.dk/.
Vi lukker indsamlingen til kronprinsparret mandag den 17. januar 2011.
Du kan dog stadig sénde dit råd ind, da vi fortsætter med at samle råd ind til en bog til andre tvillingeforældre.

onsdag den 8. december 2010

Sidste chance for gode råd til Kronprinsparret – deadline 22. december

Sidste chance for gode råd til Kronprinsparret – deadline 22. december


Du kan akkurat nå at skrive dine råd til kronprinsparret til bogen ’Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre’, som overrækkes i særudgave til Kronprinsparret, når fødslen er overstået. Deadline er 22. december. Indsamlingen af tips fortsætter, men hvis du vil have dit råd med til Kronprinsparret, skal det være inden jul.

Bidrag med dine bedste tips på http://www.tvillingetips.dk/



torsdag den 23. september 2010

TIP: Hjælp andre med at kende forskel - mal en negl!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Michelle Mayo, Kjellerup
--

Jeg måtte engang male den ene af pigerne med neglelak på en lillefinger, for at svigermor kunne kende forskel. :-)
Ret vigtigt for indentiteten, da pigerne er ens af udseende, men uens af sind.
--

Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

onsdag den 22. september 2010

TIP: Giv mor ugentlig fritid uden børn

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Dea Dreier, Bjert
--
At blive mor til et barn er dejligt, men til tider hårdt.
At blive mor til tvillinger er dobbelt lykke, men oftest dobbelt så hårdt.

Det er derfor ekstra vigitigt, at en tvillingemor får fritid til sig selv engang i mellem (gerne planlagt ugentlig frihed uden børn) fordi:

En glad mor giver glade børn.
En mor der er ked af det giver børn der er kede af det.

En mor med overskud giver børn med overskud.
En mor med underskud giver børn med underskud.
-

Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

tirsdag den 21. september 2010

TIP: Mærkning af tøj og sko

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Charlotte Sonne, Viborg

--
Mine tvillinger har meget ens tøj (og ting). Fra de var ca 1 år, begyndte jeg at skrive deres forbogstav i deres tøj, sko, takser (sutter, bamser, dukker osv) - de fik hurtigt lært at genkende deres eget forbogstav, og dermed undgik vi skænderier om hvis der var hvis. Og da skoene ikke længere havde samme størrelse, var det også en smart måde at sørge for, at de altid fik de rigtige størrelser på.
--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

mandag den 20. september 2010

TIP: Alternativ pusleplads

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Michella Pedersen, Fredericia
--

Når børnene bliver lidt ældre, kan man med fordel lave en pusleplads på gulvet, her kan børnene blive skiftet på skift og begge nyde godt af den tætte kontakt, der er i puslesituationen.
Fokuser kontakten på det barn der bliver skiftet, men involver den anden lidt ved snak, øjenkontakt eller let berøring en gang i mellem, så denne føler sig med.
Dog skal man ikke flakke i øjenkontakten mellem børnene. Lad vær med at have dårlig samvittighed over, at du ikke kan give konstant øjenkontakt, det tager de ikke skade af:-)


--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright Tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

lørdag den 18. september 2010

TIP: At flytte opmærksomheden fra tvillingeskabet

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Dea Dreier, Bjert:
--

At give sine tvillinger søskende er en gave. Jeg oplevede, at vores enæggede piger fik flyttet opmærksomheden fra deres tvillingeskab til deres lillesøster, som værende positivt. De var dengang knap 7 år gamle, da lillesøster kom til verden.
Nu var de ikke mere kun kendt som tvillingerne, men storesøstre hver især. Når familien kom på besøg, så blev der ikke mere talt så meget om: hvem der nu var hvem og hvem der var bedst til hvad....



De var utrolig stolte og meget omsorgsfulde overfor lillesøster.


Samtidig med, at de blev storesøstre startede de samlet i 0. klasse. Senere på året blev klassen delt og de kom i hver deres klasse. Vi har i dag to individuelle 11 årige piger, som er glade for hver deres klasse og deres mange, hver især og fælles, veninder. Lillesøster elsker opmærksomhed fra sine storesøstre, og hun kommenterer sjovt nok sjældent, at hendes storesøstre er tvillinger. For hende er de meget forskellige og nemme at kende forskel på.
--
Du kan også bidrage med dit tip til tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

fredag den 17. september 2010

TIP: God kontakt hvis du bruger to ammepuder

Dete tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Trome Svendsen, Vejby
--
Jeg synes, det var vanskeligt at have kontakt med begge børn, da de var helt små.
Vi anskaffede os 2 ammepuder (som små sækkestole) - og det skulle vise sig at de var fuldstændig uundværlige. Mine tvillinger havde den trygge fornemmelse ved at blive puttet i dem, samtidig med at de ikke lå helt fladt og stirrede op i luften - det var nemt at have kontakt med den ene, som lå i puden og samtidig tale og se på ham/hende, mens jeg havde fysisk kontakt med den anden - både i hyggesituationer, og hvis jeg kun ammede den ene. På den måde følte jeg ,at jeg havde kontakt med begge, og det er jeg sikker på, at de også gjorde.
Jeg tror heller ikke, at de belastede ryggen på samme måde som i en skråstol (som også er vanskelig at placere i sofaen f.eks.).
--

Du kan bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt

torsdag den 16. september 2010

TIP: Lær at svøbe dine tvillinger

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Jane Nissen, Aabenraa:
--
Vi lærte at svøbe vores tveæggede drenge på sygehuset - det gav dem en tryghed som når de lå tæt i maven. Det har været en kæmpe hjælp det første år - især når de lige skulle have et power nap. Det er stadig en stor hjælp ved sygdom mm, selvom de er blevet 1 år.










--
Du kan bidrage med dit tip til tvillingetips.dk
Copyright Tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt.

tirsdag den 14. september 2010

TIP: Ønsk dig en batterioplader!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Rikke Vinter, Helsingør
--
Ønsk dig en batterioplader i barselsgave! Du får brug for mange batterier til babyalarmer og legetøj! Det er en rigtig god investering.
--
Du kan bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat med kildeangivelse tilladt.

mandag den 13. september 2010

TIP: Forskellig påklædning og farver gør det nemmere for omgivelserne

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Ingrid Stokvad, Lemvig
--

Det er en god ide at klæde tvillingerne meget forskelligt på.
Vi har brugt farvekode, så den ene hovedsageligt var i grøn, og den anden i blå. Det er en stor hjælp, hvis de er ens af udseende, for andre at kende forskel på dem. Desuden kan det være nemmere at holde øje med dem i feks Legoland, hvis de har ens bluse på.
--
Du kan bidrage med dit eget tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse

søndag den 12. september 2010

TIP: Pusleplads, legetæpper - og salmesang i kirken!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Tine Lunn, Aalborg
--
Jeg har haft rigtig stor glæde af det største puslebord, jeg kunne finde i handelen.
I starten kunne jeg lægge begge børn og pusle dem på en flad pude (ikke de gængse med høje kanter) og senere har jeg haft plads til begge børns skiftetøj, bleer mv.
I forhold til legetæpper købte jeg i stedet et stort gulvtæppe (ca 1 gange 1 meter). Det holder meget længere end aktivitetestæpperne, hvor to børn hurtigt tumler ind i hinanden og løfter og bliver fanget i bøjlerne.
Desuden er det med et stort tæppe også muligt for dig at ligge der sammen med begge børn.

Så vil jeg også gerne anbefale babysalmesang i kirken! Det kan være ret svært at overskue rytmik, babysvømning eller andre af de mange tilbud der findes med to børn. Og man vil jo så gerne give sine børn gode oplevelser. Jeg meldte mig til samlesang i kirken, og der er en kirketjener der hjælper mig med barn nummer to - det kunne jo være det også var en mulighed der,  hvor du bor - undersøg det evt - og det er jo gratis... der er udgifter nok.

--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse.

lørdag den 11. september 2010

TIP: Vælg en kombivogn med drejehjul, det er den smarteste og mest holdbare løsning!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Marianne Vestergaard Lysemose, Søndersø
--
Vælg en kombivogn med drejehjul, det er den smarteste og mest holdbare løsning!
Til vores enæggede piger valgte vi at købe en kombivogn med drejelige forhjul, og det er simpelthen det bedste vi har gjort! Det er den eneste vogn, vi har, fordi den opfylder alle behov som både barnevogn og klapvogn.
I vores tvillingemødregruppe havde næsten alle andre valgt at købe en tvillingebarnevogn, men der gik ikke mange måneder, før de også købte en kombivogn, fordi barnevognen var for klodset. Så barnevognen er ofte spild af penge!

I de første 9-10 måneder sov de i softlifte, som virkelig kan anbefales, da de var lette at bære ind og senere kan bruges som fodposer. For at de skulle ligge ekstra blødt, som i en traditionel barnevogn, klippede vi to skumgummimadrasser, der passede ned i liftene og syede stof omkring dem. Da vi lynede det øverste af softliftene og dermed lavede dem om til fodposer, syede vi to nye skumgummimadrasser på vognens fulde længde, som er 92 cm. Det koster ikke meget hverken i tid eller penge.

Vognen er let at klappe sammen, let at have i bilen, og ikke mindst er den super nem at komme rundt med pga. de drejelige forhjul, så man ikke føler sig klodset, når man er ude at handle. Der er lige så meget plads i den som i en barnevogn, den er bare lavere og føles derfor fiksere. Vores piger er nu 17 måneder og sover stadig i den, og det regner jeg helt bestemt med, at de kan blive ved med. De sover med ryggen mod hinanden, hvilket jeg vænnede dem til ret hurtigt, så de ikke stjæler hinandens sut, og det accepterer de. Ellers kan man let sætte en lille skillevæg op mellem dem, som man kan sy fast på fodposerne.

Så er man bare lidt fingernem og vil have den mest optimale løsning både økonomisk og komfortmæssigt, så skal man helt klart vælge en kombivogn.


--


Du kan også bidrage med et tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladdt med kildeangivelse.