Viser opslag med etiketten royale tvillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten royale tvillinger. Vis alle opslag

søndag den 8. januar 2012

Så er vi på Amalienborg med bogen

Så er vi på vej med en dejlig bog til Kronprinsparret - Albert, mig - Abelone, Valdemar, Rasmus, Lise Nyrop og Magnus



Tillykke til Kronprinsparret med Josephines og Vincents fødselsdag, fra danske tvillingefamilier til den royale tvillingefamilie!


lørdag den 7. januar 2012

Så er bogen kommet ! Den er superflot, tak alle sammen!!

Kære alle tvillingeforældre, der har bidraget til den smukke bog, som nu afleveres til kronprinsparret, så de også får en fødselsdagsgave, når tvillingerne Prinsesse Josephine og Prins Vincent i morgen, søndag den 8,. januar fylder 1 år.
I kan tænke jer min glæde, da bogen kom fra bogtrykkeren Degn Grafisk i Nordjylland.
Siden jeg oprettede tvillinger.com, har jeg samlet tips og råd fra tvillingeforældre.
Det tog fart, da jeg systematiserede indsamlingen på internettet, fordi jeg søgte og fik midler fra Journalistforbundets Ophavsretsfond helt tilbage i 2006 til at programmere hjemmesiden tvillingetips.dk  som en anden tvillingemor, Lise Nyrop byggede for mig.

Der er langt fra 2006 til 2012, men sådan går det, når det er noget, der skal laves i fritiden.

TUSIND TAK til alle tvillingeforældre, der har bidraget.

Her er forsiden. Det er kun særudgaven, der har denne forside.



Det er vigtige råd, der er givet videre her - i første omgang i en særudgave til kronprinsparret, men i næste omgang en bog til alle - den kommer i løbet af foråret, kommer ved forudbestilling til at koste 149.- kroner plus forsendelse og kan forudbestilles her



Her kigger mine to tvillinger med i bogen. Det er Valdemar til venstre og Albert til højre.

onsdag den 4. januar 2012

Ny tvillingebog til kronprinsparret fra danske tvillingeforældre

 Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre
-    en særudgave til Kronprinsparret gives søndag den 8. januar

Flere end 220 dybtfølte råd til kronprinsparret om tvillinger er nu samlet i én bog fra tvillingeforældre til tvillingeforældre. Bogen er tænkt til at blive åbnet på Amalienborg søndag den 8. januar på prins Vincent og prinsesse Josephines et års fødselsdag.
Bag bogen står tvillingemødrene Abelone Glahn og Lise Nyrop, der i en lang periode har indsamlet rådene fra danske tvillingeforældre via hjemmesiden http://www.tvillingetips.dk/. Alle rådene – en stor del også med illustrative fotos fra virkelige situationer - er samlet i 31 kategorier, der dækker fra blandt andet stereoamning, søvn og søskende til identitetsdannelse, om at dele sol og vind lige og om at rejse med tvillinger.
Særligt afsnittene om synkronisering af tvillingerne og afsnittet om, hvorvidt man skal skille tvillinger eller holde dem sammen i børnehave og skole får mange ord med på vejen.



-    Der findes ikke én endegyldig sandhed om, hvordan tvillinger skal behandles. Hvert tvillingepar har sin særegenhed, der skal respekteres. Derfor modsiger rådene indbyrdes måske en gang imellem hinanden, men det viser bare, at man skal vurdere situationen ud fra lige præcis sit eget tvillingepar efter at have hørt andres erfaringer, siger initiativtageren Abelone Glahn, der selv er mor til et par enæggede drenge på 21 år.

Hun har igennem 12 år drevet den informative hjemmeside www.tvillinger.com og fik ideen til tipsbogen, da hun på en rejse så en tvillingefar, der havde opfundet en snedig løsning på at transportere en større søskende på et skateboard fastgjort til en tvillingebarnevogn.
- Da jeg kom hjem, kontaktede jeg Lise Nyrop, der også er mor til tvillinger (på 11 år) og som derefter programmerede hjemmesiden www.tvillingetips.dk, hvor alle (stadig) kan bidrage med tips og råd.

Bogen til kronprinsparret er en særudgave med en forside tegnet af tvillingerne Valdemar og Albert Glahn-Abrahamsen. Særudgaven med forord til Kronprinsparret gives til de royale tvillingeforældre i ét eksemplar. I løbet af foråret 2012 udkommer bogen i en anden udgave til alle danske tvillingeforældre. I april præsenteres bogen og dens tilblivelse i øvrigt på en international kongres for tvillingeforskning.

-    Bogen er en guldgrube af selverfarede, nyttige råd, som alle sammen er relateret til denne særegne situation at få to børn på samme tid. Meget rørende har det været at mange skriver: glæd dig, nyd det, vær stolt - det er en fantastisk gave at få tvillinger, siger Abelone Glahn, der takker alle de mange bidragydere for deres generøse indlæg.

En særlig tak til bidragyderne og sponsorerne:
Bogens opsætning og grafiske design er sponseret af Kirsten Sonne, Tegnestuen Baghus.
Bogens tryk er sponseret af Henrik Degn, http://www.degngrafisk.dk/
Tvillingemoderen og journalisten Lotte Kirkeby Hansen har læst korrektur.http://www.lottekirkebyhansen.com/

Se mere på http://www.tvillingetips.dk/
Bogen udkommer på forlaget Amedia.

fredag den 15. april 2011

Tillykke med Vincent og Josephine

Der kan ikke siges et bedre tillykke med de fine nye navne end med denne vidunderlige video:

fredag den 11. februar 2011

Barnedåb den 14. april - præmie til dig, der finder navnene

Så er det frem med lommetørklæderne - og væddemålene!
De to royale tvillinger, Hendes kongelige højhed Pigen og Hans kongelige Højhed Drengen, skal døbes torsdag den 14. april kl 15.30 i Holmens Kirke.

Hvis du vil gætte med på, hvad tvillingerne kommer til at hedde, er der snesevis af steder, hvor der finder væddemål sted.
Vi vil også gerne udskrive en konkurrence, så hvis du har et bud, så skriv i kommentarfeltet under dette blogindlæg:


Drengens navn
Pigens navn
Dit navn og email.

Hvis du rammer rigtigt med blot eet af navnene, modtager du et gratis eksemplar af bogen "De første ti år med tvillinger".

Altså: Svar nedenfor på dette blogindlæg med dit bud.
Alle bud modtages helt op til klokken 15.00 den 14. april.

søndag den 23. januar 2011

Over 300 tip er kommet ind til kronprinsparret - TAK

Vi har nu sluttet indsamlingen af råd til Kronprinsparret. Der indkom lige over 300 råd!
Tusind tak.
Nu redigerer vi bogen og meddeler her på Tvillingebloggen, når den afleveres til familien på Amalienborg.
Du må gerne fortsat indsende tip til den bog, der kommer i handlen til alle andre.
Brug formularen på http://www.tvillingetips.dk/

fredag den 14. januar 2011

- De er næsten synkroniserede, jubler kronprinsesse Mary

- De  er næsten synkroniserede, sagde kronprinsesse Mary , da hun for nogle minutter siden tjekkede ud fra Rigshospitalet med de seks dage gamle tvillinger.
Det er godt gået Mary, på så kort tid. Bravo.
- Temperamenterne er forskellige, sagde hun også, og fortalte, at de godt vidste allerede, hvad børnene skulle hedde.

Vi ønsker tilykke herfra, og beder kronprinsparret om at huske på Christian og Isabella i denne første tid. De store kan nemt komme i klemme, når hele verdens øjne hviler på de nyfødte.
Husk at du stadig kan nå at give dit råd med til Frederik og Mary på http://www.tvillingetips.dk/.
Vi lukker indsamlingen til kronprinsparret mandag den 17. januar 2011.
Du kan dog stadig sénde dit råd ind, da vi fortsætter med at samle råd ind til en bog til andre tvillingeforældre.

Sidste frist for tvillingetips mandag den 17. januar

Vi har genåbnet indsamlingen af tips til Kronprinsparret. Du kan nogle få dage endnu nå at indsende dit tip, hvis du vil have det med i bogen til "lørdagstvillingerne". Klik ind på http://www.tvillingetips.dk/

SIDSTE FRIST MANDAG DEN 17. JANUAR




lørdag den 8. januar 2011

Dreng-Pige kombinationen er den mest almindelige i Danmark

Tveæggede tvillinger er bestemt ikke ualmindelig i Danmark, og dreng-pige kombinationen er slet ikke usædvanlig.

Tvillingebloggen har spurgt Tvillingeregisteret i Odense om hyppigheden set over en længere række år, og registeret har opgjort fødslerne set over se seneste tiår, og neden for vises antallet af fødsler fordelt på den type, tvillingerne har.

Der er jo flere forskellige typer tvillinger: Dem, der ligner hinanden som to dråber vand, de Enæggede, også kaldet Monozygote, der deler arvemasse, fordi de stammer fra samme æg, der har delt sig, og de Tveæggede, der genetisk ligner hinanden som søskende, fordi de stammer fra to æg. De tveæggede er så igen delt i dem, der har samme køb (dreng-dreng eller pige-pige), og dem der har modsat køb ( dreng pige).

Sm det ses af nedenstående oversigt, er der mange tveæggede i dreng-pige kombinationen:


Årgange:      MZ:       DZ/SS:         UZ/SS:  DZ/OS:

1983–1987      14.3       26.1            29.8      29.7

1988–2000      11.4       28.6            23.3      36.5

1983–2000       11.9      28.1            24.5      35.3

Note: Procent af total.
MZ = monozygote= enæggede;
DZ-SS = dizygote, same-sexed = tveæggede samme køn
UZ-SS = unknown zygosity- same-sexes = ukendt zygositet, men samme køn
DZ-OS = dizygotic opposite sex - tveæggede, modsat køn
Det ses altså, at dreng/pige kombinationen er mere almindelig end pige/pige eller dreng/dreng kombinationen blandt de tveæggede.

Lidt over 1/3 af de tvillinger, der fødes, er således dreng/pige. Men som det også ses, er der en stor gruppe, som opgørelsen kalder ukendt, formentlig fordi personalet i skyndingen ikke har fået registreret, eller ikke kan se på fostersækkene, hvorvidt det er en eller tveæggede. Typen kan kun endeligt bekræftes ved en DNA test, og den tager man ikke rutinemæssigt på tvillinger.

Kilde: Twin Research and Human Genetics Volume 9 Number 6 pp. 763–771
og Tvillingeregisteret

Tveæggede dreng/pige har en anden type opvækst end tvillinger af samme køn.

For ikke så lang tid siden anmeldte tvillingemoderen Lotte Kirkeby (mor til dreng/pige-tvllinger) bogen "Hidden twins" for sitet tvillinger.com. Bogen er skrevet af Olivia Lousada, der selv er søster til en tvillingebror.
Her er et par uddrag:
"Tveæggede tvillinger af hvert sit køn holder hurtigt op med at ligne tvillinger. En dreng og en pige vil ofte udvikle sig og vokse i forskelligt tempo, de vil søge venner af samme køn, som dem selv, og allerede i børnehaven vil mange forældre blive mødt med: ’Gud, jeg anede slet ikke, at de var tvillinger.’ Omverdenen – og også tit forældrene – vil derfor hurtigt begynde at opfatte dreng-pige-tvillinger som ganske almindelige søskende. "


"Tveæggede tvillinger af hvert sit køn er vokset op med at tænke i forskelle frem for ligheder, når det gjaldt deres tvilling, og dermed bliver deres situation nærmest omvendt af andre tvillingers. Ifølge Lousada skal tveæggede tvillinger af hvert sit køn nemlig tage deres tvillingeskab på sig, de skal lære at erkende, at de ligner hinanden, at de har en fælles historie, at de er et par – og dermed tage ejerskab over deres fællestræk – modsat fx enæggede tvillinger, der tit arbejder på at finde frem til en eller anden forskel på sig selv og den identiske anden."

Læs hele anmeldelsen her:


Fakta om tvillingerne

Fakta:
Drengen blev født først , 2674 gram, pigen vejer 2454 gram, drengen 47 cm lang, drengen 46 cm. Født med en halv times interval med start 10.30.
Kronprinsesse mary fødtenormalt, selv om 6 ud af 10 tvillingegravide plejer at føde med kejsersnit.
Det er sejt gået!
Apgar Score var 0 for begge børn, og dét er også flot.
Navne er overvejet, men det er Kronprinsparret selvfølgelig helt hemmelige om endnu.

Tveæggede dreng og pige er født - godt for tvillinge"sagen"

Det blev tveæggede tvillinger, en dreng kom først, og en pige derefter.
Tillykke.
Det har stor betydning for tvillinger verden over, at de tveæggede tvillinger i dreng-pige kombinationen  nu (formentlig) får en større synlighed end tidligere.
Tveæggede tvilinger i dreng-pige kombinationen har altid været mere usynlige end tvillinger, der lignede hinanden.
At de er tveæggede af hver deres køn, gør dem imidlertid ikke mere til mindre tvillinger, end de andre typer.
Men i mange tilfælde er det netop denne kombination, der kaldes "de usynlige tvillinger".

Derfor er det meget velkomment, at der nu ses nogle tvillinger, som ikke nødvendigvis er behæftet med alle mulige forudfattedeopfattelser af, hvad tvillinger er.
Stort tillykke herfra.

Jeg har personligt tippet fødslen til netop at blive dreng-pige, så jeg er også glad :-)
Så er der en til hver af de store søskende.
Venlig hilsen
Abelone Glahn tvillinger.com

TV2 søger tvillingeSØSKENDE til indslag i aften

TV2 vil gerne lave et indslag til 19-nyhederne med en familie med forholdsvis små tvillinger, der har små søskende ala kronprinsparret. Indslaget vil være fra de ældre søskendes øjenhøjde. Hvordan er det at få to små søskende på en gang.
Kontakt : Andreas Lykke ,
Journalist TV 2/Nyhederne
tel +45 30100047
anly@tv2.dk


Slutspurt: Giv dit gode råd til kronprinsparret.

Slutspurt: Du kan nå at få dine gode råd med til Kronprinsparret, hvis du indsender NU

 til http://www.tvillingetips.dk/.
Vær med til at skabe en bog fra tvillingeforældre til tvillingeforældre.
Her indsamles råd om tvillinger til en praktisk håndbog, som er skrevet "fra alle os til alle jer":

TILLYKKE FRA OS ALLE:
Det første eksemplar laves i en særudgave til Kronprinsparret. Denne særlige udgave overrækkes kort efter fødslen. Vær med til at skabe denne bog til Kronprinsparret ved at bidrage med dine erfaringer.
Vi fortsætter senere indsamlingen med henblik på at samle alle tips til en udgave, der kommer i den almindelige handel senere.

Morgenindlæggelse af kronprinsesse Mary

Det blev tidligt lørdag morgen, at kronprinsesse Mary tog afsted for at føde sine tvillinger. Klokken syv rapporteredes hun at være blevet kørt til Rigshospitalet. Ifølge Ekstra Bladet har hun nærmest en tradition for at føde om lørdagen. Både Prins Christian og prinsesse Isabella er født på en lørdag.

onsdag den 8. december 2010

Sidste chance for gode råd til Kronprinsparret – deadline 22. december

Sidste chance for gode råd til Kronprinsparret – deadline 22. december


Du kan akkurat nå at skrive dine råd til kronprinsparret til bogen ’Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre’, som overrækkes i særudgave til Kronprinsparret, når fødslen er overstået. Deadline er 22. december. Indsamlingen af tips fortsætter, men hvis du vil have dit råd med til Kronprinsparret, skal det være inden jul.

Bidrag med dine bedste tips på http://www.tvillingetips.dk/



onsdag den 24. november 2010

Efterlysning: alle slags tvillinger til trailer til TV2

Tvillingebloggen har modtaget denne efterlysning. Kontakt TV2 direkte, hvis du vil med.
__
TV 2 søger tvillinger – enæggede og tveæggede – I alle aldre, der har lyst til at være med i TV2s kommende Royale Trailer.
Vi glæder os til at producere en trailer der viser det danske folks varme velkomst af de nye Royale børn.
Optagelserne foregår udenfor Rigshospitalet, mandag d. 13. december i tidsrummet mellem kl. 9.00 til ca. 13.00
Vi sørger naturligvis for julehygge, varme og noget godt til ganen.
Ud over tvillinger vil vi også meget gerne have hele familien med. Så har du og din familie lyst til at deltage, så kontakt:
TV2s produktionsleder, Birgitte Tybjerg på mail: bity@tv2.dk  eller på mobil 30 17 29 77
Vi skal have modtaget din henvendelse senest onsdag den 8. december kl.12.00

fredag den 13. august 2010

Søges: Gravid med termin januar 2011 søges til TV-dokumentar


Venter du tvillinger? Filmproduktionsselskabet Monday søger medvirkende til dokumentarserie.
Tvillinger.com bringer her efterlysningen:
---
Hvordan er det at få tvillinger? Det er der mange, som interesserer sig for lige nu. Og endnu flere vil gøre det til januar, når også Kronprinsparret forventes at blive tvillingeforældre…

Men én ting er en royal tvillingefødsel. Noget andet er de tvillinger, som hvert år kommer til verden i helt almindelige danske familier.

Med afsæt i den interesse for tvillinger, som den kommende royale fødsel har skabt, søger Monday Production par, som skal føde tvillinger omkring samme tid som Kronprinsesse Mary, altså omkring årsskiftet 2010/2011, til et dokumentarprogram om, hvordan det er at få tvillinger.

Er du interesseret i at høre mere om programmet, kan du helt uforpligtende skrive til os med navn og telefonnummer på tvillinger@monday.dk  eller ringe til Eva på 26 72 98 55.

lørdag den 7. august 2010

Tvillingeforældres tips samles til Kronprinsparret i særlig bogudgave

Foto: Hans Juhl 
Så er der udkald til alle tvillingeforældre i Danmark!
Tvillinger.com samler på hjemmesiden Tvillingetips.dk alle de gode råd, som tvillingeforældre gennem tiden har opsamlet, til een stor bog.
Den overrækkes i en særudgave til Kronprinsparret, når kronprinsesse Mary har født.
Det forventes at ske i januar 2011, så der er tæt på 5 måneder at bidrage i.

Rådene kan gives inden for forskellige kategorier. Kategorierne spænder over emner fra graviditet til skolestart, og kommer omkring amning, søvn, identitet, søskende, konkurrence, jalousi og glæder.

Alle kan bidrage, både med tekst og med billeder.

Der er allerede indkommet over 220 råd.
I de næste fem måneder vil denne blog bringe et råd om dagen med afsenderens navn og by.
Alle rådene opsamles i en bog, der også senere udgives til glæde for alle andre tvillingeforældre.

Her er linket til Tvillingetips-siden.
Så det er bare med at komme i gang!

Fra alle os til alle jer - i første omgang til særudgaven til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Søges: Gravid(e) med termin januar 2011 søges til blogging , både M og K

I anledning af den glædelige royale begivenhed søger hjemmesiden tvillinger.com nu en eller flere bloggere, der har termin i januar 2011.
Da Kongehuset selvfølgelig har diskretion over for, hvordan kronprinsesse Marys graviditet forløber, vi vi på tvillinger.com gerne i stedet følge en kvinde, der har et parallelt forløb og som venter tvillinger også i januar 2011.
Vi vil også gerne følge en kommende far, så Kronprins Frederik ikke snydes for at kunne følge med i en mands tanker.

Vi søger en (eller flere), der har flair for at skrive på Tvillingebloggen, som er en underside til www.tvillinger.com

At blogge hos os indebærer
- at du blogger mindst en gang om ugen
- at du er i stand til at skrive personligt, men ikke privat - det skal således være interessant for andre at følge med i, hvad du skriver uden at vi skal involveres i alle private detaljer.
- at du har afklaret med din familie, at du blogger, og at du (formentlig)omtaler dem
- at du er i stand til at tage digitale billeder og vil bruge dem på bloggen.


For din ulejlighed vil vi tilbyde en række bøger, først og fremmest
"De første ti år med tvillinger - en brugsbog til tvillingeforældre"
og
"Uge for uge kalenderen"

Når du har født, vil du modtage et eksemplar af den omfattende "Babybogen" fra Lindhardt og Ringhof.


Tvillinger.com hjælper selvfølgelig med en instruktion i blogging, og der vil være tale om, at vi lige prøver et par indlæg, før de endelige bloggere vælges.

NB: Husk at der kan OGSÅ være tale om en kommende FAR!!!

Skriv til info@tvillinger.com med et par ord om dig selv og om din erfaring med at skrive.

mange hilsner
Abelone Glahn
Indehaver af tvillinger.com og selv tvillingemor.