Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag

lørdag den 17. december 2011

Storsælgende tvillinger under juletræet måske

Storsælgende tvillinger - bøger med tvillinger som hovedpersoner
Anmeldt af Lotte Kirkeby Hansen journalist og tvillingemor


Tvillinger er et motiv, der bliver brugt flittigt i både film og litteratur – også i to af julehandlens mest populære bøger. Både Hanne-Vibeke Holst og Sara Blædel har nemlig installeret et sæt enæggede tvillinger i deres nye udgivelser, familiekrøniken Undskyldningen og Louise Rick-krimien De glemte piger. Og begge kredser de om den vanskelige adskillelse og ditto identitetsdannelse og stiller spørgsmålene: Kan man føle sig som et helt menneske uden sin tvilling? Kan man overhovedet klare sig alene? Og kan man i virkeligheden bedst tænke sig at være den anden?

Hos Hanne-Vibeke Holst er det de enæggede tvillingedrenge Leo og Leif, der indtager scenen omkring 2. verdenskrig. Leo er underhunden, Leif overhunden, og den fordeling kommer for alvor frem i deres ungdomsår. De ligner hinanden til forveksling, men alligevel er der en forskel. Det er ikke det halve nummer i sko, og det er ikke den marginalt bedre ’udrustning’, som Leif er i besiddelse af. Hvad er det så? Måske blot en fornemmelse. Men ikke desto mindre nok til at besegle Leos skæbne, der slår et gevaldigt og altafgørende sving, da drengene indleder en fatal bytte-identitet-(og kæreste)-leg.

Det indbyrdes forhold mellem tvillingerne er så stærkt, at det er svært for tredjemand, eller rettere sagt kvinde, for alvor at trænge igennem til dem og lære dem at kende. Således tænker en af de kvinder, som de begge forelsker sig i: »Vist lignede de hinanden, men når man lærte dem at kende, opdagede man, at de var som to halvdele af et dekoreret pappåskeæg. På en gang ens og forskellige, og under alle omstændigheder var hver halvdel ubrugelig uden den anden.«

Undskyldningen bruger med stor behændighed Leo og Leif som den aksel, hele handlingen drejer sig om, og det fungerer upåklageligt. Men også forudsigeligt. Hanne-Vibeke Holst spiller nemlig med på alle stereotyperne om enæggede til-døden-os-skiller symbiotisk forbundne tvillinger, og der kunne man måske godt have forestillet sig lidt flere nuancer. Men så ville hele det overordnede plot omvendt være faldet til jorden med at brag.

Hos Sara Blædel er tvillingerne i højere grad end hos Holst henvist til kulissen, for det er kriminalassistent Louise Rick, der for syvende gang er hovedpersonen i De glemte piger, hvor en midaldrende kvinde med et meget karakteristisk ar bliver fundet død i skovene omkring Hvalsø på Sjælland. Louise Rick opdager dog hurtigt, at kvinden faktisk allerede 31 år tidligere er meldt død. Og da hun dykker ned i sagen, opdager hun, at den døde kvinde tilsyneladende havde en tvillingesøster, der også er død, 31 år og et minut tidligere end den kvinde, de har fundet. Der er noget, der ikke stemmer, og Louise Rick og hendes nye makker sætter sig for at finde ud af, hvad det kan være.

Blædels tvillinger, Lise og Mette, er enæggede, lettere retarderede og helt og aldeles uadskillelige. De sover sammen, går på toilettet sammen – og skiller man dem ad, går det galt. De holder op med at spise og drikke og banker hovedet ind mod væggen i savn og afmagt. Som deres far siger: »De er altid blevet kaldt Lisemette. De to hørte sammen, selv om de var forskellige af sind. Lise var den modige, hende der gik forrest og tog sig af sin søster. Mette var mere uselvstændig, men hun var som sagt også hårdest ramt.«

Både Hanne-Vibeke Holst og Sara Blædel genskriver glad og gerne myten om de symbiotiske tvillinger, der klarer sig dårligt uden hinanden, men som dog har forskellige karaktertræk. Hos Blædel er forholdet mindre foldet ud end hos Holst, hvor det bliver mere kompliceret; i barndommen en fascinerende styrke, i ungdommen en orm, der gnaver, og i voksenlivet en torn, der truer med at flænge alt.

Hanne-Vibeke Holst: Undskyldningen. 424 sider. 299 kroner. Gyldendal

Sara Blædel: De glemte piger. 315 sider. 299 kroner. Peoples’Press

torsdag den 10. februar 2011

Ny krimi: Den gode og den onde tvilling


Det vrimler med tvillinger i norske Merete Junkers nye krimi. Og når man læser den, forstår man godt, hvorfor tvillinger, ikke mindst de enæggede, gør sig godt i en krimi: Hvem var det i virkeligheden, der i nattens mulm og mørke sneg sig på hemmeligt besøg hos afdødes tante? Og hvis det var den ene, hvad lavede den anden så imens? Tvillinger er derfor meget bedre i en krimi end skæg og blå briller, og det udnytter krimien ’Tvillingen’ til fulde med sin fortælling om tvillinger Idun og Ylva; om journalisten Mette Minde (der også selv har tvillinger) og om den døde teenager Arvo Pekko, hvis tante gudhjælpemig også er tvilling og dermed er med til at gøre det samlede billede endnu mere komplekst og spændende.

Den unge Arvo Pekko begår selvmord med Idun som vidne – og få dage efter forsvinder Ylva sporløst. Journalist Mette Minde bliver sat på sagen, først for at finde ud af, hvorvidt Arvo Pekkos død skyldtes mord eller selvmord – og siden for at forsøge at finde Ylva, som hun i forvejen har aktier i, da hun normalt er babysitter for Mindes små tvillingedrenge.

Tvillingen er en underholdende og spændende krimi, der er tro mod den skandinaviske tradition: Den hudfletter et lillebysamfund, den har en hovedperson, her en journalist, der har knas i privatlivet på grund af et altopslugende arbejdsliv, og den har styr på sit plot, der holder hele vejen hjem. Det er drevent håndværk. Og så er det samtidig et fint portræt af forholdet mellem et sæt tveæggede tvillinger, der – som den mindst populære og harmoniske af dem siger – er alt for ens, selv om de ikke er enæggede, og som derfor med meget håndfaste virkemidler som hårfarve og klipninger forsøger at flytte sig fra den fælles position og skabe sig en egen – i hvert fald ydre – identitet. For hun vil vise dem, de andre i gruppen omkring den populære søster, at hun også er et individ, og ikke blot Ylvas tvilling. Den kamp for selvstændighed blandet med et savn efter den symbiose, som tvillingerne havde som små, er gribende og godt formidlet. Merete Junker spiller på stereotyperne om den onde og den gode tvilling, men hun gør det nuanceret og formår derfor at bruge tvillinger som et yderst raffineret greb i en velfungerende krimi.



Merete Junker: Tvillingen. Oversat af Poul Henrik Westh. 297 sider. 299,95 kroner. Forlaget Sohn
Anmeldelsen er skrevet af Lotte Kirkeby Hansen, journalist og tvillingemor