onsdag den 9. januar 2013
300 tvillinger møder Mary på SDU
Også 150 par tvillinger er inviteret til seminaret, hvor de og kronprinsessen kan høre udvalgte forskningsresultater og historier fra begge registre.
De fynske tvillingepar har alle det til fælles, at de på et eller andet tidspunkt har deltaget i et eller flere af Dansk Tvillingeregisters mange forskningsprojekter, skriver fyns.dk
tirsdag den 8. januar 2013
Kronprinsessen er blevet protektor for Tvillingeregisteret
Her deltager kronprinsessen i et seminar, som de to tvillingregistre arrangerer.
- Hun er den ideelle protektor for os, siger lederen af Dansk Tvillingregister, professor Kaare Christensen til Fyns.dk. -Kronprinsessen er selv tvillingemor og har en tæt forbindelse til begge lande. Vi er meget stolte af, at hun har sagt ja til opgaven. Det er en stor anerkendelse af vores forskning og dens betydning for tvillinger og tvillingefamilier, siger professoren.
Det danske og det australske register forsker på hver sin side af kloden i tvillinger for at undersøge, hvilken indflydelse arv og miljø har på vores liv og helbred.
Registrene henvendt sig til kronprinsessen i anledning af, at hun sidste år blev mor til tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent.
Dansk Tvillingregister er med sine snart 60 års forskning verdens ældste landsdækkende tvillingregister og blandt de mest komplette. Registret rummer data fra over 170.000 tvillinger og omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870.
Australsk Tvillingregister er fra 1981 og er også et af de helt store tvillingregistre i verden med data fra 66.000 tvillinger.
lørdag den 7. august 2010
Juletvillinger er mulige for kronprinsparret
Det kan blive juletvillinger i Kongehuset.
Kronprinsparret fortæller i pressemeddelelsen den 6. august 2010, der fortalte om de ventede tvillinger, at terminen er i januar 2011.
En-æggede eller tve-æggede?
Men føder Mary så enæggede eller tveæggede tvillinger – det er ikke til at sige med sikkerhed:
Jo ældre en kvinde bliver, jo større er chancen for at få tveæggede tvillinger. Det skyldes, at evnen til at udløse to æg på én gang stiger med alderen. Da Mary er 38 år, er sandsynligheden for, at hun får tveæggede tvillinger derfor større.
Enæggede tvillinger forekommer imidlertid statistisk lige fordelt over alle aldre og er et udslag af naturens underfuldhed, og derfor kan det kongelige tvillingepar såmænd også godt være enæggede.
Det er bookmakerne allerede i gang med at vædde om.
Før tiden?
- Det er normalt at føde for tidligt mellem 2 og 4 uger for tvillinger, siger Kirsten Kyvik, tvillingeforsker og professor ved Syddansk Universitet og panelbesvarer i her i brevkassen på tvillinger.com gennem de seneste ti år.
- Når enkeltfødte fødes for tidligt, er det som regel, fordi der er noget galt, men i tilfældet med tvillinger er det normalt at føde 2-4 uger før. Hvis terminen er i januar, kan det derfor godt gå hen og blive et par juletvillinger, siger Kirsten Kyvik til tvillinger.com.
Kronprinsesse Mary kan også forvente at føde to, der er knap så tunge, som Prins Christian og Prinsesse Isabella.
- Det er også normalt, at tvillingerne vejer omkring et kilo mindre end enkeltfødte, uden at de derfor er ufærdige. Livmoderen er - om jeg så må sige - jo en ”etværelses lejlighed”, og der kan blive lidt trangt, når der er to, siger Kirsten Kyvik.
© Citat tilladt sålænge tvillinger.com angives som kilde