Viser opslag med etiketten rettigheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rettigheder. Vis alle opslag

onsdag den 3. november 2010

Tvillingeforældre udstødes, når de beskytter deres børn


Udstødte tvillingeforældre i Guinea Bissau

Tvillinger, der fødes ind i en af de to største etniske grupper, der lever tæt på hovedstaden i den afrikanske stat, bliver næsten uundgåeligt dræbt. igen er det overtro, der ligger bag drabene.
Denne kvinde gjorde imidlertid oprør, men blev efterfølgende stærkt marginaliseret og udstødt. Ingen talte til hende, hun var tvunget til at gå med nøgen overkrop, hun måtte tigge for at leve og fik ikke husly hos mogen. Tvillingemoderen mødte Alessadra Piontelli, da hun rejste rundt for at skrive bogen Twins in the World.
Læs deklarationen for flerlingers rettigheder her.

tirsdag den 2. november 2010

Tvillinger skjules på børnehjem for at undgå at blive slået ihjel
















Glimt fra et børnehjem på Madagaskar

Såkaldte 'børnehjem' findes mange steder på Madagascar, og de er fyldt med tvillinger. Tvillingerne bliver ellers næsten altid dræbt ved fødslen at overtroiske årsager, men enkelte religiøse grupper forsøger at redde dem.
Da disse grupper har kendskab til, at gravide søger hen til særlige steder, der skulle være fri for onde ånder, for at føde, kan det lykkes at tage tvillingerne fra mødrene for at bringe børnene i sikkerhed på disse såkaldte børnehjem.
Men en anbringelse her sikrer dem måske den øjeblikkelige overlevelse, men ikke nødvendigvis en overlevelse på længere sigt. Mange af disse børnehjem er i elendig forfatning, ofte beskidte, usunde og ligner fængsler.
Ud over at tvillingerne ofte har alvorlige fysiske problemer, kunne ingen af tvillingerne på dette børnehjem, som forfatteren og fotografen Alessandra Piontelli mødte, gå eller tale.

Billedet stammer fra Alessandra Piontellis bog Twins from the world

Læs deklarationen for flerlingers rettigheder her.



mandag den 1. november 2010

Tvillinger dræbes fordi de beskyldes for at give dårlig høst

International flerlingeuge 1.-7. november 2010:
I en region i Laos mener man, at tvillinger gør jorden ufrugtbar og derfor skader afgrøderne.
Som konsekvens af dette fjernes nyfødte tvillinger fra mødrene og opdrages af slægtninge, der skal være over den fødedygtige alder. Tvillingerne på billedet får aldrig deres forældre at se.
I en region længere mod nord bliver tvillingerne simpelthen dræbt.

Læs deklarationen for flerlingers rettigheder her.