torsdag den 10. april 2014

Enæggede og tveæggede teenagetvillinger 13-19 år søges til TV program



Hjemmeboende enæggede og tveæggede teenagetvillinger 13-19 år søges til TV program!
KoncernTV skriver:

I dokumentaren følger vi tre forskellige familier, som alle er præget af den udvikling og forandring, der følger i kølvandet på at leve i en familie af voksne og næsten voksne.

Fortællingen om familierne vil tage afsæt i den nære hverdag indenfor hjemmets fire vægge. Hvor skænderier findes side om side med sjov og ballade, og hvor konflikter er en naturlig del af den proces det er at blive voksen og finde sit eget ståsted.    

Tanken bag programmerne er først og fremmest at udfordre glansbilledet af den perfekte familie, der ofte fremstilles i medierne, og hvor fokus har en tendens til at ligge på ydre ting og knap så meget på indre værdier. Vi tror, at det kan være et stort pres for rigtig mange familier, der ikke har en chance for (eller lyst til) at leve op til det ideal.
Det er vigtigt for os, at programmerne kan inspirere andre, både voksne og unge: ingen er perfekte, men vi gør det, så godt vi kan. Noget kan vi måske gøre anderledes, mens andet faktisk går meget godt.

Vi vil ikke lave konfliktfjernsyn. Målet med programmerne er genkendelse, nærvær, identifikation og inspiration.

Hos Koncern TV er det er altid vigtigt for os, at vores programmer er med til at gøre folk klogere, at rykke verdenen en lille smule.
I dette tilfælde er vores ambition at vise, at familie er mange ting og ikke noget, der kan sættes på formel.    
Derfor betyder det meget for os at vise forskellige familiekonstellationer og at repræsentere Danmark så bredt som muligt. Fællestrækket for vores familier er, at det ind i mellem er en udfordring at have teenagere - og hvordan udfordringerne tackles.

Vi leder nu efter familier, der har lyst til at sætte fokus på familielivet med teenagere.
Det vigtigste er, at familierne har et godt fundament af varme og kærlighed, og at ungerne både er dejlige og også rummer en vis portion selvstændighed, oprørstrang og vilje til at stå op for det, de mener er ret og rimeligt. For eksempel i forhold til, hvor grænserne for fester, kærester og pligter derhjemme skal ligge.

Vi søger familier (både sammenbragte og kernefamilier) med mindst én og gerne flere hjemmeboende teenagere. Er der også yngre søskende gør det ingenting, tværtimod. Som minimum skal der være tre børn i familien. 

Rent praktisk optager vi i 10-12 sammenhængende dage efter påske, og programmerne bliver sendt sidst i 2014 eller først i 2015. 


Så kontakt os for en uforpligtende snak.

Skriv på familie@tv2.dk
eller ring til tlf. 41 10 00 66


Ingen kommentarer: