lørdag den 4. september 2010

TIP: Sammenklappelig kravlegård er nem at tage med sig

Dette tip er sendt ind til tvillingetips.dk af
Mette Tuxen, Søborg:
--
Mit absolutte favoritudstyr, da mine tvillingepiger var små, var en sammenklappelig kravlegård. Den blev brugt som både kravlegård og rejseseng. Når vi var ude, uden behov for barnevognen, havde vi den med, og så sov pigerne i den.
Jeg klippede en tyk rullemadras ud i et passende stykke, og så købte jeg to brede sengerande, som jeg syede sammen til en lang sengerand, som kunne bindes hele vejen rundt, og samtidig kunne fungere som skillevæg. Det var super nemt, og så fyldte den ingenting i bunden af bagagerummet i bilen.

Vi skulle ofte også have storebrors barnevogn med, så det var praktisk, at pigernes seng ikke fyldte noget. Samtidig kunne kravlegården også bruges som kravlegård, når pigerne var vågne, og det var rart at have et opholdssted til pigerne, når vi var ude.
--
Dit bidrag kan du indsende på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips. Citat tilladt med kildeangivelse.

Ingen kommentarer: