søndag den 12. september 2010

TIP: Pusleplads, legetæpper - og salmesang i kirken!

Dette tip er indsendt til tvillingetips.dk af
Tine Lunn, Aalborg
--
Jeg har haft rigtig stor glæde af det største puslebord, jeg kunne finde i handelen.
I starten kunne jeg lægge begge børn og pusle dem på en flad pude (ikke de gængse med høje kanter) og senere har jeg haft plads til begge børns skiftetøj, bleer mv.
I forhold til legetæpper købte jeg i stedet et stort gulvtæppe (ca 1 gange 1 meter). Det holder meget længere end aktivitetestæpperne, hvor to børn hurtigt tumler ind i hinanden og løfter og bliver fanget i bøjlerne.
Desuden er det med et stort tæppe også muligt for dig at ligge der sammen med begge børn.

Så vil jeg også gerne anbefale babysalmesang i kirken! Det kan være ret svært at overskue rytmik, babysvømning eller andre af de mange tilbud der findes med to børn. Og man vil jo så gerne give sine børn gode oplevelser. Jeg meldte mig til samlesang i kirken, og der er en kirketjener der hjælper mig med barn nummer to - det kunne jo være det også var en mulighed der,  hvor du bor - undersøg det evt - og det er jo gratis... der er udgifter nok.

--
Du kan også bidrage med dit tip på tvillingetips.dk
Copyright tvillingetips.dk, citat tilladt med kildeangivelse.

Ingen kommentarer: