Allerede på scanningsbillederne kunne vi se en profil, vi genkendte, og en, der var helt ny for os. Og det slog ikke fejl, da tvillingerne blev født. Tvillingepigen lignede sin storebror på en prik, mens hendes tvillingebror kom i sin helt egen aftapning. Og selv om de umiddelbart efter fødslen blev ført væk fra os og videre til Rigshospitalets neonatalafdeling, overvejede jeg ikke så meget som ét sekund, at vores lille nyfødte søn skulle være blevet forbyttet, fordi han ikke lignede de to andre. Jeg var sikker på, at han var vores.
Men faktisk udtrykker 10 % af alle nybagte mødre i en amerikansk undersøgelse nervøsitet for, om de rent faktisk har fået det rigtige barn med sig hjem. Og skæbnen vil, at der – heldigvis sjældent – bliver byttet om på nyfødte rundt omkring på alverdens hospitaler.
Nancy L. Segal er en af verdens førende tvillingeforskere, og hun har i sin bog ’Someone Else’s Twin’ samlet en række historier om tvillinger, der er blevet forbyttet ved fødslen. Hos nogle af tvillingerne blev det opdaget så tidligt, at de blev ’byttet tilbage’ og endte hos deres biologiske familie, mens opdagelsen hos andre først kom, da de var blevet voksne. Fælles for de fleste er dog, at opdagelsen skete ved et tilfælde. Typisk i forbindelse med enæggede tvillinger, der på den ene eller anden måde blev forvekslet, hvorved de opdagede, at de havde en tro kopi af sig selv gående rundt et andet sted i landet – og at den familie, som de hele barndommen og måske endda op i deres voksenliv havde betragtet som deres biologiske familie, slet ikke var deres.
Den altoverskyggende forbytningshistorie i Segals bog er historien om de tre piger, Delia, Begoña og Beatriz, fra Gran Canaria, der blev forbyttet ved fødslen. De blev født nogenlunde samtidig som henholdsvis enæggede tvillinger og en enkeltfødt pige. Men der gik mudder i håndteringen af de nyfødte, der blev sendt med de forkerte forældre hjem. Den ene af de enæggede tvillinger levede således ind til sit 36. år i en familie, der ikke var hendes biologiske, mens den anden enæggede tvilling nok voksede op hos sine biologiske forældre, men sammen med en i princippet vildtfremmed pige, som hun betragtede som sin tveæggede tvilling.
At der på den lille spanske ferieø var gengangere på spil blev opdaget af den ene enæggede tvillings veninde, der hævede at have set hende et sted i hovedstaden Las Palmas, hvor hun på sin side påstod, at hun aldrig havde sat sine ben. Og på den måde fandt hun ud af, at hun havde en enægget tvilling, mens hun hele sit liv havde troet sig tveægget. Forbytningen blev afsløret for alle tre piger og deres respektive familier, der begge besluttede at lægge sag an mod hospitalet, der havde været skyld i forbytningen. De endte alle med at få en stor økonomisk erstatning, men var ikke nødvendigvis glade for, at sandheden var kommet for en dag. Faktisk hævede de to af pigerne, at de gerne havde været deres nye viden foruden.
Pigerne fra Gran Canaria var voksne, da deres forbytning blev opdaget, og den kom derfor ikke til at ændre deres hverdag synderligt. Anderledes forholdt det sig med tre drenge fra Schweiz, også et sæt enæggede tvillinger og en enkeltfødt, der blev forbyttet. Her blev det imidlertid opdaget, allerede da drengene var fem og ved et tilfælde begyndte i samme skolen, og en domstol besluttede et par år senere, at drengene skulle tilbage til deres biologiske ophav.
Nancy L. Segals bog er helt elementært spændende, fordi hendes cases om forbyttede tvillinger er både interessante og spektakulære – og fordi de rejser den ældgamle og evigtgyldige diskussion om arv og miljø. Hvad betyder mest? Hvad gør os til dem, vi er? Er det den årelange omsorg for et barn, der gør, at vi knytter os til det – eller er blodets bånd så stærkt, at vi til enhver tid vil knytte os tættere til vores biologiske afkom? Og hvor stærkt er båndet mellem enæggede tvillinger egentlig, hvis det i årtier har været skåret over? Vil arven besejre miljøet, så de altid vil finde hinanden – eller vil miljøet have gjort dem så forskellige, at en (gen) forening er umulig? Som det fremgår af Nancy L. Segals indsigtsfulde bog er det spørgsmål, der er umulige at besvare entydigt, og det er noget af det, der for alvor giver hendes bog vægt: at den ikke spiller på myten om de enæggede tvillinger, der efter årtiers adskillelse mødes med ens frisure, ens tøj og (næsten) ens mænd, men tegner et nuanceret og fintfølende billede af en yderst kompleks konflikt.
Nancy L. Segal: Someone Else’s Twin. The True Story of Babies Switched at Birth. Kan bl.a. købes på www. Amazon.com til omkring $ 16
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar